Coppola Director’s Merlot 2017
Denne Sonoma County Merlot har en rig smag af kirsebær og kakao og lokkende aromaer af blomme, honningkager og krydret træ.
Den er mørk og udtryksfuld, med en upåklagelig balance, enestående kompleksitet og frodig tekstur. En årgang, der er helt afsindig fortræffelig. Den åbenbarer, med sin lange duftende finish.
En vin du godt kan lade stå et par år mere og nyde, men også en vin der er mere end klar til at blive åbnet en hyggelig rolig aften. Nydes gerne med gode hårde oste.
Bæredygtighed & vinfremstilling:
Bæredygtighed: I mere end fyrre år har Coppola-familien søgt efter innovative måder hvorpå de kan implementere miljømæssig ansvarlig praksis i vinmarkerne og vinfremstillingen med det formål at forbedre effektiviteten, minimere påvirkningerne og skabe et nærende habitat for dyrelivet, stedets personale samt besøgende gæster. I 2012 blev Francis Ford Coppola Winery bæredygtigt certificeret gennem California Sustainable Wine-growing Alliance, og fortsatte denne forpligtelse ved at blive 100% bæredygtigt certificeret i 2019.
Bæredygtige handlinger:
Energi: I en løbende indsats for at reducere deres CO2-fodaftryk er Francis Ford Coppola Winery medlem af United States Environmental Protection Agency (EPA) Green Power Partnership Program, som anerkender vineriet for at se efter alternative vedvarende energikilder til deres elektricitet. De gennemfører regelmæssigt energiaudits på vingården med det formål at undersøge muligheder for at forbedre deres proces og reducere energiforbruget.
Vinmark: På Francis Ford Coppola Winery er alle plantede hektar bæredygtigt forvaltet og certificeret gennem California Sustainable Winegrowing Alliance. Vinmarkerne bruger førende vandkonserveringsmetoder, herunder luftbilleder, vejrstationer, jordovervågningssonder, smart planlægning og drypvanding.
Vand: Hos Francis Ford Coppola Winery har de har reduceret vandforbruget gennem alle aspekter af deres vingårdsdrift. Alt vand på stedet genbruges til kunstvanding på stedet. De bruger førende vandbeskyttelsesmetoder i vinkælderen og i vinmarkerne.
Innovativt Grape Grower Program: Grower Relations-teamet hos Francis Ford Coppola Winery har udviklet og plejet mangeårige relationer med et netværk af mere end 150 nabo-druedyrkere. For at forbedre bæredygtighedsindsatsen i hele dette druedyrker-netværk betaler Francis Ford Coppola en bonuspris pr. Ton for druer, der er certificeret bæredygtige.
Habitat: De har øget vingårdens biologiske mangfoldighed med fuglekasser, diversificerede plantearter gennem forsøg med dækafgrøder, bistader og bedre jordbeskyttelse for at forbedre Russian River-vandskellets fiskehabitat. Med den aktive tilstedeværelse af disse gavnlige insekter, ugler, fugle og jordfauna til bekæmpelse af skadedyr, er biodiversiteten i vinmarkerne blomstret.
Corey Beck - CEO & Winemaking Chief: Corey Beck har mere end 20 års erfaring inden for vinindustrien. Corey begyndte sin karriere inden for vinavl ganske tilfældigt, da han en dag tog med sin bedstefar, som var vingårdschef for Napa Valley's berømte Chateau Montelena. Corey har en grad i fermentationsvidenskab fra U.C. Davis, og blev en del af The Family Coppola i 1998 som assisterende vinproducent. I 2018 blev han forfremmet til CEO og vinfremstillingschef. Corey og hans team har skabt et stærkt producent-relationsprogram og betragtes som ledere i vinindustrien for deres innovative og engagerende tilgang.
Director's Cut-vinene omfavner appellations-specifik sourcing, omhyggelig frugtselektion og adskillige blandingsforsøg, så vinene fanger de distinktive nuancer af Sonoma's mikroklima. Specifikt til Director's Cut Cabernet Sauvignon benyttes kun druer fra Sonoma County. De sidste par vintages kan karakteriseres af de klassiske sæsonbestemte mønstre, hvor en kold regnfuld vinter forbereder vinstokkene til varme temperaturer senere hen. I 2018 fortsatte nedbør helt til foråret og forlængede vækstperioden med flere uger end i det foregående år. Der var også færre varmestigninger i denne sæson, hvilket gjorde det muligt for frugten at modnes i et godt og stabilt tempo samt give lidt større udbytter af meget velafbalanceret frugt. Director's Cut Cabernet Sauvignon ældes 14 måneder i fransk samt amerikansk eg.
Historien bag Francis Ford Coppola Winery:
For Francis Ford Coppola er vinfremstilling en familiearv. Coppola blev i 1939 født i Detroit, Michigan og voksede op i Queens, New York. Hans familie var efterkommere af italienske immigranter og middagen var som regel altid akkompagneret af vin. I efterdønningerne af spiritusforbuddet, som blev indført i 1920 i USA, producerede mange familier vin i deres kælder. Lige netop dette gjorde Coppola's bedstefar og onkel i kælderen af familiens New York-lejlighed. Fascineret og inspireret af vinfremstillingens kunst, besluttede en ung Francis Ford Coppola allerede dengang, at hvis han en dag fik muligheden for det, ville han selv producere vin. Denne drøm blev til en realitet, da Coppola instruerede Godfather-filmene, som blev en kæmpe succes. På daværende tidspunkt var Coppola-familien bosat i San Fransisco i et stort victoriansk hus og eftersøgte et sommerhus, hvor børnene rigtig kunne boltre sig. Coppola's ejendomsmægler bragte familien til Niebaum-palæet, som var en del af den legendariske Inglenook-ejendom og de faldt straks for de smukke omgivelser. Coppola fremsatte et bud, men det blev desværre afvist. Heldigvis gik der ikke mere end et år, før køberne af Niebaum-palæet igen satte det til salg og i 1975 lykkedes det dermed Coppola at erhverve den pragtfulde ejendom. Coppola ansøgte om en vinfremstillingslicens og inden længe begyndte familien at producere vin under navnet Niebaum-Coppola. Den legendariske filminstruktør slog nu også igennem på vinscenen og har i dag produceret formidable vine mere end 40 år.
Efter mange års fremgang med Niebaum-Coppola (nuværende Inglenook), investerede Francis Ford Coppola og hans kone Eleanor i den historiske Chateau Souverain-ejendom i Sonoma County. Dette køb markerede deres indtræden i Sonoma County-vinfremstilling og ligeledes begyndelsen på historien om Francis Ford Coppola Winery. I 2008 igangsatte Coppola-parret en omfattende renovering af ejendommen; de havde en vision om skabe et "wine wonderland" og hvervede talenterne fra den mangeårige ven samt Oscar-vindende produktionsdesigner Dean Tavoularis, som skulle gøre deres drøm til en realitet. Første gang Coppola mødte Dean var på sættet under optagelserne til The Godfather og sidenhen har de samarbejdet om en række kunstneriske projekter, heriblandt mere end et dusin film. Francis Ford Coppolas var en stor beundrer af Tivoli i København; en fortryllende have som byder på forlystelser, restauranter, teaterforestillinger og koncerter. Coppola husker de smukke teaterpavilloner, der havde små balletforestillinger og mindes ligeledes de sjove forlystelser. Men endnu vigtigere for ham var caféerne og forfriskningerne samt bare følelsen af at være i en "pleasure garden", som han kalder det. Hans ønske var, at Francis Ford Coppola Winery kunne blive en sådan hyggelig familie-park med rige underholdningsmuligheder for børn samtidig med, at de kan være tæt på deres forældre, som smager vin og mad. Tivoli såvel som andre moderne familieorienterede parker fungerede dermed som inspirationskilde til ejendomsdesignet af Francis Ford Coppola Winery. Efter hele to produktive år kunne dørene i juli 2010 endelig åbnes op for Francis Ford Coppola Winery, som var blevet forvandlet til en magisk fornøjelsespark, hvor folk i alle aldre kan nyde de bedste ting i livet: mad, vin, musik, dans, spil, svømning og alle slags forestillinger - et sted hvor kærligheden til livet fejres. Blandt de mange attraktioner på ejendommen er vinsmagningsbarer, to restauranter, en fuld bar, en swimmingpool med europæisk-stilede hytter, et filmgalleri, en scenekunstpavillon og et parkområde med spilleborde samt boccia-spillebaner. På Francis Ford Coppola Winery findes ligeledes en udstilling med Coppolas Oscar-statuetter og rekvisitter fra Godfather-filmene.
“I've always been influenced by the idea of Tivoli Gardens in Copenhagen, which was the inspiration for ultimately all modern amusements parks. I remember the beautiful theater pavilions with the curtains painted with peacock feathers that had little ballet performances. At Tivoli, there were rides, but more important than the rides were the cafes and the refreshments, and just the sense of being in a children’s garden, a ‘pleasure garden’ for all people to enjoy – which perhaps is the best phrase to describe what we’re creating here. I thought Francis Ford Coppola Winery could become such a park for the family to go and enjoy, where there are things for kids to do, so they can be close to their parents who are sampling wines and foods.” - Francis Ford Coppola
Region & område:
Francis Ford Coppola ligger i Californien, hvor 90% af den amerikanske vinproduktion foregår. De mest udbrede druesorter er Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Syrah og Zinfandel. Der har været dyrket vin i Californien siden det 18. århundrede. De første vinstokke blev bragt dertil af spanske kolonister. I det 19. århundrede bragte guldfeberen en strøm af nybyggere fra alle verdenshjørner til USA. Dermed steg efterspørgsel efter vin og skabte et helt nyt vinmarked, der blomstrede i det nordlige Californien omkring Sonoma County og Napa Valley, som i dag er de to vigtigste vinregioner
Sonoma County, som er beliggende mellem Stillehavet og Napa Valley, var det første område hvor, at der blev dyrket vin i Californien tilbage i 1812 af russiske kolonister. Omkring 20 år senere blev disse vinstokke spredt over hele Californien af spanske franciskanere og dermed har den generelle vindyrkning i Californien fundet sted i mere end 150 år. I dag omfatter Sonoma County 18 AVA'er, 2400 hektar vinmarker og 425 vinerier, som producerer vin til enhver smag. Sonoma betragtes nemlig som en af verdens mest alsidige vinregioner i verden med dens brede vifte af landskabs, klima- og jordforhold, som er ideelle for druedyrkning. Sonoma County er influeret af maritime variationer; området nyder godt af kølige nætter og dage, som sjældent bliver varme grundet den tåge samt de briser, der kryber fra havet og ind til det indvendige af dalene gennem steder som Petaluma Wine Gap og Russian River Valley. Disse klimaforhold hjælper druerne med at bevare deres syre såvel som kompleksitet og skaber daglige temperatursvingninger på 40° eller mere, hvilket er ideelt for druernes smagsudvikling. Sonoma's mest interessante geologiske træk er Mayacamas-bjergkæden, som løber langs grænsen mellem Lake, Napa- og Sonoma County. Denne bjergkæde blev skabt for mange år siden af voldelige tektoniske omvæltninger af kystpladerne og fungerer i dag som et skjold for Sonoma's varmere AVA'er som Alexander Valley og Knights Valley. Dermed velsignet med et alsidigt landskab, kan Sonoma ligeledes karakteriseres af altomfattende jordbundsforhold. Sonoma County har flere jordbundstyper end hele Frankrig, og disse spænder fra rige og leret til vulkanske/stenet og godt drænet. Som følge af de mangfoldige jordbundsforhold dyrkes mere end 50 druesorter i Sonoma County. For eksempel producerer det kølige vejr i Carneros AVA og Russian River Valley AVA eksemplariske Chardonnay- og Pinot-druer; den varmere Dry Creek Valley AVA og Rockpile AVA producerer fremragende Zinfandel; og Alexander Valley AVA er berømt for Cabernet Sauvignon samt Merlot.
Indhold: 0,75L
Alkohol: 14,6%
Druer: Merlot, Syrah og Petite Sirah