Juan Gil Blue Label, Jumilla, 2016 | WinePlanet
Juan Gil Blue Label, Jumilla, 2016

Juan Gil Blue Label, Jumilla, 2016

249 kr (299 kr) SPAR 17%
1
Der er kun 6 tilbage!

Juan Gil Blue Label, Jumilla, 2016

 

Bodegas Juan Gil blev grundlagt helt tilbage i 1916 og er beliggende i den sydøstlige spanske region Jumilla. Denne familiedrevede vingård er gået i arv fra generation til generation og kan i dag betragtes som en af de mest fremtrædende producenter i regionen. Med mere end hundrede års erfaring og udvikling inden for vinproduktionens verden, har Juan Gil et pragtfuldt udvalg af rødvine fremstillet af den populære Monastrell-drue, som er en af Spaniens vigtigste sorter.

Juan Gil Blue Label, Jumilla, 2016 har en intens kirsebærrød farve med granatglimt i glasset og intense aromaer, herunder highlights af sort frugt over ristede noter og en let balsamisk samt krydret base. Fin og aromatisk i ganen. Let, glat og utrolig smagsfuld med en sensation af sort frugt, der harmoniserer med fine ristede strejf. Runde tanniner og god surhedsgrad. Struktureret og meget elegant. Vinen vil udvikle sig over 2-3 år og kan drikkes i mange år derefter.

Vinmarksareal & vinfremstilling:

Vinmarksareal: Bodegas Juan Gil er beliggende i Jumilla – og mere specifikt i Penarubia-zonen, der er mest berømt for sin rigt aromatiseret og koncentreret Monastrell-drue. Det er naturligvis Monastrell, som udgør størstedelen af Juan Gil’s vinmarksareal på 100 hektar og den resterende del er beplantet med mindre mængder af andre populære sorter såsom Syrah, Cabernet og Petit Verdot. Juan Gil’s vinmarker kan karakteriseres af vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 40 år (nogle af disse kan dog være helt op til 100 år gamle) og en høj beliggenhed på 7-900 meter. Derudover er vinmarkerne beliggende i nærheden af havet, men trods dette producerer områdets kontinentale klima brændende varme somre (der er sommetider en 20 graders forskel på dags dags- og nattetemperaturerne) og en meget lille mængde nedbør. Heldigvis er Monastrell i stand til at modstå tørke bemærkelsesværdigt godt og Juan Gil’s sand- og kalkstensdominerede vinmarker holder på vand, hvilket ligeledes hjælper i de tørre sæsoner. Kombinationen af vinmarkernes fattige kvalitetsjord og Juan Gil’s strikse vindyrkningspraksisser producerer lave udbytter af højkvalitets druer. Udover deres egne vinmarker har Juan Gil også adgang til frugt fra omkring 700 hektar lokale vinstokke, der varierer i alder fra 30-50 år.

Vinfremstilling: Bodegas Juan Gil har et topmoderne vineri, hvis forarbejdningskapacitet på imponerende vis er 3,5 mio. kilo og aldringskælderen kan rumme op til 3000 egetræsfade. Alle Juan Gil’s bygninger har aircondition og virksomheden har også investeret i temperaturkontrollerede kar samt moderne laboratorieudstyr. Bodegas Juan Gil bestræber sig nemlig på at afbalancere forfædrenes traditioner med de nødvendige teknologiske fremskridt for at sikre, at kvaliteten af vinene fortsat blomstrer. Da vineriet er beliggende lige i hjertet af vinmarkerne, skal frugten ikke rejse langt og dette forhindrer temperatursvingninger samt bevarer druernes naturlige aroma og friskhed. I forhold til selve vinfremstillingsprocessen genkender Teamet hos Juan Gil, at forskellige vinstoksparceller bibringer unikke karakteristika og dermed vinificeres alle parceller separat. Efterfølgende blandes de med stor ekspertise for at skabe distinktive og overraskende komplekse vine. Specifikt Juan Gil Blue Label 2016 blev ældet i 18 måneder i fransk egetræ.

Vingården:

Bodegas Juan Gil er et forholdsvis ungt bodega, som først udgav sin debutvintage i 2003. Dog har denne familieejede vingård en spændende vinfremstillingshistorie, som kan dateres helt tilbage til 1916. Det hele begyndte med Juan Gil Giménez, oldefar til den nuværende generation, der begyndte at engagere sig i vinens verden og byggede en vingård i den kuperede Penarubia-zone i hjertet af Jumilla. Hans søn, Juan Gil Guerrero, dedikerede hele sit liv til vinforretningen, men det var faktisk den tredje generation bestående af Juan Gil González og hans bror Paco, som virkelig konsoliderede vingårdens image af kvalitet, effektivitet og pålidelighed. Den nuværende generation, Miguel Gil, er dedikeret til at videreføre sine forfædres filosofi og bestræber sig på at vedligeholde samt forbedre Juan Gil-standarden. Dette fremgår tydeligt af det nye vineri introduceret i 2003, som Miquel har været med til at udvikle og de bemærkelsesværdige vine, som Juan Gil fortsat producerer.

Land, region & område:

Juan Gil er beliggende i det fornemme vinland Spanien. Vindyrkning havde en tidlig start i Spanien, da arkæologer har fundet spor af druekerner helt tilbage fra omkring 3000-4000 f.Kr. Da Christopher Columbus i det 15. århundrede opdagede Amerika, opstod nye muligheder for eksport og vindyrkning. På deres opdagelsesrejser medbragte Spanske kolonister europæiske vinstokke og i løbet af det 17. og 18. århundrede blev en række spanske vine populære, herunder Sherry, Madeira og Rioja. I dag er Spanien verdens tredjestørste vinproducent efter Frankrig og Italien. Spanien har verdens største vinareal på 1,4 millioner hektar, dog er flere områder i Spanien præget af et tørt klima og dermed kan udbyttet være ganske lille. I Spanien findes 69 vinregioner og med de ekstremt varierende klimaer, terroirer og vinfremstillingsmetoder over hele landet, byder hver vinregion på noget forskelligt. Spanske vine er nøje kvalitets-reguleret i henhold til specifikke love og Spanien begyndte tidligt at knytte vin til “sted”. Behovet for vinregulationer blev nemlig tydeligt, da Spanien oplevede slemme tilfælde af vinbedrageri: kvalitetsvine blev ofte fortyndet med bulk-vine. Spaniens vinlov Denominaciones de Origen (D.O) blev oprettet i 1932 og opdateres jævnligt. Den følger EU’s overordnede regler i forhold til opdeling i geografiske zoner med hver deres specifikationer vedrørende dyrkningsmetoder, drueanvendelse, hektarudbytte og lagringstid. Vinloven inddeler Spaniens vinklassificeringer i en pyramide: vinene underlagt de strengeste krav befinder sig i toppen af pyramiden og de mest generiske vine befinder sig i bunden.

  • Øverst i pyramiden ligger Vino de Pago (VP): betegner vine fremstillet af druer udelukkende dyrket på en enkelt vinmark med det formål at fremhæve den enkelte vinmarks karakteristika og kvalitet. Derudover skal vingården være i besiddelse af unikke karakteristika, som f.eks. særligt mikroklima eller jordbundsforhold, der adskiller sig fra det omkringliggende område. Samtidig skal vinen produceres og aftappes på en og samme vingård.
  • Den anden kategori i pyramiden er Denominación de Origen Calificada (DOCa): denne kategori har det højeste kvalitetsniveau og for at opnå denne status skal en region have været i besiddelse af DOC betegnelsen i mindst 10 år. Vinene i denne kategori er navngivet efter den region, hvorfra de kommer. Der stilles i denne kategori meget specifikke krav til dyrkning samt fremstilling og foreligger en specifik “manual”, som vinen skal følge før, at den kan omtales som en DOCa vin. Vinene skal blandt andet dyrkes samt vinificeres inden for samme region og overholde reglerne fastsat af regionen. Der findes kun to regioner, der er blevet tildelt DOCa-status og dette er prestigefyldte Priorat samt Rioja.
  • Den efterfølgende kategori Denominación de Origen (DO) fungerer som en geografisk henvisning, der betegner kvalitetsvine fra en af Spaniens vinregioner og her findes størstedelen af de spanske kvalitetsvine. En række kvalitetsstandarder skal overholdes for, at en region kan få DO-status. Hver DO region har nemlig en kontrolindsats (Consejo Regulado), der udformer regler i forhold til hektarudbytte, druesorter, fremstillingsmetoder og lagringskrav samt sikrer at disse overholdes.
  • Vine i kategorien Vino de Calidad (VC) befinder sig i teorien lige midt imellem Denominación de Origen og Vino de la Tierra (Næste kategori). De forbereder sig på at blive kvalificeret til DO-status. En region skal nemlig bruge mindst fem år som VC inden, at den kan ansøge om DO-status. Denne kategori er en slags overbygning på Vino de la Tierra kategorien.
  • Vino de la Tierra er den eneste klassificering, der er underlagt Den Europæiske Unions “beskyttede geografiske betegnelser”. Vin i denne kategori har dermed også en geografisk henvisning til det område, som de er fra og besidder lokale karakteristika. De er derimod ikke underlagt de samme avancerede krav til vindyrkning- og fremstilling som de ovenstående kategorier. Af denne grund har mange vinproducenter fra højkvalitets-regioner valgt at mærke deres vine som VT.
  • Sidst men ikke mindst i pyramiden er Vino de España og denne kategori betegner bordvine og basisvine, der kan komme fra alle steder i Spanien og være en blanding af forskellige regioner samt områder. Dette er ikke nødvendigvis vine af dårlig kvalitet, men blot vine der kan fremstilles uden den lange række restriktioner, som vinene i de ovenstående kategorier er underlagt.

Mere specifikt tilhører Juan Gil-vingården den spanske DO Jumilla, som er en del af Murcia-regionen (en lille region ved middelhavskysten i det sydøstlige Spanien). Jumilla blev etableret som en officiel Denominación de Origen tilbage i 1966 og er dermed en af Spaniels ældste klassificerede vindyrkningsområder. Vinproduktion i Jumilla kan dateres tilbage til grækerne og fortsatte med romerne indtil, at fremstillingen blev afbrudt af den muslimske invasion. Dengang var Murcia (Mursiya) en utrolig muslimsk by og som følge af Koranens love, blev alkoholforbrug gjort forbudt. Størstedelen af vinstokkene blev revet op og de efterladte blev udelukkende benyttet til frugt såvel som Arrope (en tyk, sød druesirup). Efter generobringen og udvisningen af ​​maurerne blev vinproduktion genoptaget i Jumilla. Dog var vinhandelen meget svag og vinmarkerne endnu ikke komplet restaureret til deres gamle pragt, så den knappe vinproduktion blev brugt til eget forbrug. I løbet af 1500-tallet var vinfremstilling forholdsvis ualmindeligt i Jumilla, men stadig praktiseret, da adskillige vinfremstillingsinstrumenter fra dengang er blevet fundet i regionen. Det var i løbet af 1600-tallet, at Jumilla endelig begyndte at producere nok vin til at sælge det. Da phylloxera, som hærgede alle vinmarker i det 19. århundrede, var på sit værste, havde insektet endnu ikke nået Jumilla, så regionen nød et par års ekspansion. Regionens vine blev massivt eksporteret til Frankrig, som var meget påvirket af phylloxera og ved at løbe tør vin. En række franske vinproducenter tilbragte endda somre i Spanien og bragte nogle af de spanske vinstokke med tilbage til Frankrig. Først i 1989 angreb phylloxera vinmarkerne i Jumilla i 1989 (længe efter den resterende del af ​​Spanien havde overkommet vinpesten og genplantet vinstokke) og ødelagde alle afgrøderne. Regionens vindyrkere besluttede ikke at genplante ikke de originale druer, men i stedet plante en indfødt sort kaldet Monastrell, som er godt tilpasset regionens terroir. Monastrell er en lille, tykhudet, senmodnende og en lav-udbytte-sort med kompakte drueklaser, som producerer både livlige, frugtige og forbløffende komplekse vine. Som følge af genplantningen kom moderniseringen og Jumilla, der havde været en bulk-vinproducent i mange år, blev en af ​​de bedste vinfremstillingsregioner i Spanien og rundt om i verden, specielt berømt for sine rødvine.

I dag er Jumilla bestående af 19.000 hektar vinmarker og hjemsted for mere end 200 vindyrkere samt 45 registrerede vinerier. Monastrell, der har sin oprindelse i Jumilla, er fortsat denne DO’s primære druesort og udgør 85% af regionens vinmarksareal. Monastrell er som sagt perfekt tilpasset Jumilla’s landskab, klimaforhold og jordbund. Landskabet kan karakteriseres af brede dale og sletter, som afbrydes af Serrania (bjergkæder), der krydser Murcia-regionen mellem Middelhavet og Meseta Central (centrale plateau) i Spanien. Regionens klima betragtes dermed som et kontinentalt middelhavsklima, men nærheden af havet har minimal indvirkning og derfor kan Jumilla hovedsageligt karakteriseres af kontinentale klimaegenskaber; varme somre med intens sol (mere end 3000 timers årlig sollys), dagstemperaturer på helt op til 40° C og en utrolig sparsom nedbørsmængde (ca. 300 mm årlig nedbør). Heldigvis medfører vinmarkernes høje beliggenhed (400-800 meter) kølige nætter og en dags- og nattetemperaturforskel på op til 20 grader. Vinstokkene forsynes dermed med et pusterum fra den intense hede og druerne bevarer deres eftertragtede friskhed. Ligeledes er jordbunden, som hovedsageligt består af kalksten, med til at holde på vandet og bevarer jordens vitale fugtighed for vinstokkenes trivsel. Karakteristisk ved et kontinentalt klima, er Jumilla’s vintre yderst kontrasterende til sommerperioden; lange og kolde med hyppige temperaturer under frysepunktet. Trods disse barske klimaforhold dyrkes der i Jumilla også en række spanske druesorter, herunder Tempranillo (kendt som Cencible her), Garnacha Tinta og Garnacha Tintorera. Derudover er brugen af internationale druesorter såsom Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Merlot og Syrah også tilladt i regionen. Disse indgår i mange af Jumilla’s nye vine, som er yderst populære på den internationale vinscene.

Druer: 

60% Monastrell, 30% Cabernet Sauvignon & 10% Syrah

Indhold: 

75 cl.

Andre produkter