Beskrivelse
Peter Sisseck PSI 2021
Pingus "lillebror" er tilbage, skabt af den danske vinproducent og specialist, Peter Sisseck. Vi har netop fyldt lageret op og det anbefales og fylde dit eget vin sortiment op, med denne vin, der virkeligt er i verdensklasse. Den kan drikkes nu, men den bliver blot bedre med årene. Hvis du kan lade den lægge.
Det er en velsmagende vin fra Dominio de Pingus gården i Ribera del Duero. Vinen er skabt efter meget omhyggelig og traditionel proces og resultatet er en åbenbaring. Når der kigges på prisen, så får du rigtig meget for pengene. Peter Sisseck har simpelthen skabt en vin, der er blevet en klassiker.
Noterne byder på vanilje, kaffe, kakao, hindbær, solmodne bær og har en smuk, dyb rubinrød farve. Du bliver kun positivt overrasket af dens kratige og lange eftersmag.
Vinmarker & vinfremstilling:
PSI produceres naturligvis på Dominio de Pingus. Denne fremragende vin er en blanding af hovedsageligt Tempranillo og en lille andel af Grenache fra meget gamle vinstokke. Druerne stammer fra mindre og nøje udvalgte parceller i Ribera del Duero, som har indgået i et samarbejde med Peter Sisseck. Der tilbydes en ganske fair pris for druerne og dermed opfordres vinbønderne til at fokusere på kvalitet fremfor kvantitet. Selve høsten og sorteringen af druerne foregår manuelt. Gæringen finder sted i beton og rustfri ståltanke. Herefter modner omkring halvdelen af vinen fortsat i betontankene og den resterende del modnes i 14-16 måneder på hovedsageligt brugte franske fade (kun 10% nye) fra Pingus såvel som Flor de Pingus, der er med til at give vinen dens dybde og fylde.
Vingården:
Domino de Pingus er beliggende i Castilla y León i distriktet Ribera del Duero. Vingården er navngivet efter ejer Peter Sissecks kælenavn som barn, nemlig Pingus. Peter Sisseck er født i Danmark og blev som 14 årig inspireret af sin onkel Peter Vinding, der drev Château Landiras i Bordeaux. Sissecks karriere indenfor vinfremstilling begyndte på Château Rahoul i Graves hvorefter, at han i 1980ere rejste til Sonoma og arbejdede med Zelma Long fra Simi Winery. Han vendte dog senere tilbage til København for at studere landbrugsteknisk. I 1990 flyttede Sisseck til Ribera del Duero og overtog ledelsen af Monasterio Winery, som han fik en god sum penge for at udvikle til et pragtfuldt vineri. Sideløbende, under indflydelse af trenden omkring garagevin (garagiste) i 1990erne, lancerede han projektet Pingus; den første garagevin i Spanien. Sisseck interesserede sig for gamle vinmarker, da han ønskede at skabe en individuel smag og i 1991 erhvervede han derfor 4,5 hektar vinstokke fordelt på to små vinmarker i underområder af La Horra samt Valbuena. Vinmarkerne var forsømte og det krævede adskillige år med genialt beskæringsarbejde før, at han opnåede sunde vinstokke og et naturligt udbytte af den rette kvalitet. Alle vingårdens vinmarker dyrkes i dag biodynamisk for at opnå en sundere balance i vinmarkerne. Ydermere var det disse vinmarker hvoraf, at han fremstillede den første Pingus vintage i 1995, som han introducerede til Corney & Barrow i London i 1996. Således blev en legende født og vinen udviklede sig hurtigt til en ægte kultvin. Dette skyldtes også, at Robert Parker beskrev den som en af de bedste og mest spændende vine, han nogensinde have smagt samt tildelte vinen 96-100 point - hans daværende højeste vurdering af en spansk vin. Derudover sank det skib, som skulle bringe vinene fra den første årgang til det amerikanske marked. Disse to ovenstående faktorer var i stor stil med til at hæve vinens pris: forinden de næsten 4000 flasker af 1996-årgangen ramte markedet, var prisen blevet seksdoblet og Pingus er i dag en af de dyreste vine i verden. Peter Sissecks garagevin udviklede sig dermed til en veludstyret vingård, som i dag producerer fire forskellige vine, heriblandt PSI.
Land, region & område:
PSI produceres i det fornemme vinland Spanien. Vindyrkning havde en tidlig start i Spanien, da arkæologer har fundet spor af druekerner helt tilbage fra omkring 3000-4000 f.Kr. Da Christopher Columbus i det 15. århundrede opdagede Amerika, opstod nye muligheder for eksport og vindyrkning. På deres opdagelsesrejser medbragte Spanske kolonister europæiske vinstokke og i løbet af det 17. og 18. århundrede blev en række spanske vine populære, herunder Sherry, Madeira og Rioja. I dag er Spanien verdens tredjestørste vinproducent efter Frankrig og Italien. Spanien har verdens største vinareal på 1,4 millioner hektar, dog er flere områder i Spanien præget af et tørt klima og dermed kan udbyttet være ganske lille. I Spanien findes 69 vinregioner og med de ekstremt varierende klimaer, terroirer og vinfremstillingsmetoder over hele landet, byder hver vinregion på noget forskelligt. Spanske vine er nøje kvalitets-reguleret i henhold til specifikke love og Spanien begyndte tidligt at knytte vin til "sted". Behovet for vinregulationer blev nemlig tydeligt, da Spanien oplevede slemme tilfælde af vinbedrageri: kvalitetsvine blev ofte fortyndet med bulkvine. Spaniens vinlov Denominaciones de Origen (D.O) blev oprettet i 1932 og opdateres jævnligt. Den følger EUs overordnede regler i forhold til opdeling i geografiske zoner med hver deres specifikationer vedrørende dyrkningsmetoder, drueanvendelse, hektarudbytte og lagringstid. Vinloven inddeler Spaniens vinklassificeringer i en pyramide: vinene underlagt de strengeste krav befinder sig i toppen af pyramiden og de mest generiske vine befinder sig i bunden.
- Øverst i pyramiden ligger Vino de Pago (VP): betegner vine fremstillet af druer udelukkende dyrket på en enkelt vinmark med det formål at fremhæve den enkelte vinmarks karakteristika og kvalitet. Derudover skal vingården være i besiddelse af unikke karakteristika, som f.eks. særligt mikroklima eller jordbundsforhold, der adskiller sig fra det omkringliggende område. Samtidig skal vinen produceres og aftappes på en og samme vingård.
- Den anden kategori i pyramiden er Denominación de Origen Calificada (DOCa): denne kategori har det højeste kvalitetsniveau og for at opnå denne status skal en region have været i besiddelse af DOC betegnelsen i mindst 10 år. Vinene i denne kategori er navngivet efter den region, hvorfra de kommer. Der stilles i denne kategori meget specifikke krav til dyrkning samt fremstilling og foreligger en specifik "manual", som vinen skal følge før, at den kan omtales som en DOCa vin. Vinene skal blandt andet dyrkes samt vinificeres inden for samme region og overholde reglerne fastsat af regionen. Der findes kun to regioner, der er blevet tildelt DOCa-status og dette er prestigefyldte Priorat samt Rioja.
- Den efterfølgende kategori Denominación de Origen (DO) fungerer som en geografisk henvisning, der betegner kvalitetsvine fra en af Spaniens vinregioner og her findes størstedelen af de spanske kvalitetsvine. En række kvalitetsstandarder skal overholdes for, at en region kan få DO-status. Hver DO region har nemlig en kontrolindsats (Consejo Regulado), der udformer regler i forhold til hektarudbytte, druesorter, fremstillingsmetoder og lagringskrav samt sikrer at disse overholdes.
- Vine i kategorien Vino de Calidad (VC) befinder sig i teorien lige midt imellem Denominación de Origen og Vino de la Tierra (Næste kategori). De forbereder sig på at blive kvalificeret til DO-status. En region skal nemlig bruge mindst fem år som VC inden, at den kan ansøge om DO-status. Denne kategori er en slags overbygning på Vino de la Tierra kategorien.
- Vino de la Tierra er den eneste klassificering, der er underlagt Den Europæiske Unions "beskyttede geografiske betegnelser". Vin i denne kategori har dermed også en geografisk henvisning til det område, som de er fra og besidder lokale karakteristika. De er derimod ikke underlagt de samme avancerede krav til vindyrkning- og fremstilling som de ovenstående kategorier. Af denne grund har mange vinproducenter fra højkvalitets-regioner valgt at mærke deres vine som VT.
- Sidst men ikke mindst i pyramiden er Vino de Espana og denne kategori betegner bordvine og basisvine, der kan komme fra alle steder i Spanien og være en blanding af forskellige regioner samt områder. Dette er ikke nødvendigvis vine af dårlig kvalitet, men blot vine der kan fremstilles uden den lange række restriktioner, som vinene i de ovenstående kategorier er underlagt.
Ydermere ligger Domino de Pingus i den skønne Ribera del Duero region, hvis vinhistorie kan spores ca. 2000 år tilbage. Regionen er navngivet efter den nærliggende Duero-flod, som er omgivet af slotte, kirker samt klostre. I middelalderen var det disse klostre, som dyrkede de fleste af vinmarkerne. Dette skyldtes blandt andet, at benediktinermunke fra Bourgogne ankom til Ribera del Duero i det 12. århundrede og forfinede vinmarkdyrkningsmetoderne samt bragte en mere sofistikeret vinfremstillingsstil til regionen. Ribera del Duero var dermed allerede et vigtigt vinområde dengang, men dette ophørte omkring det 20. århundrede, da mange af vinstokkene blev revet op og udskiftet af korn. Der var dog en undtagelse til denne krise, nemlig Vega Sicilia - en af Ribera del Dueros mest bemærkelsesværdige vinproducenter. Vega Sicilia var blevet etableret tilbage i 1864 af Eloy Lecanda y Chaves, en Bordeaux-uddannet spansk vinproducent. Han plantede dengang sine vinmarker med Tinto Fino såvel som Bordeaux-sorterne Cabernet Sauvignon, Merlot samt Malbec. Chaves fremstillede på Vega Sicilia fremragende blandinger, som havde en betydelig kommerciel succes. Dette inspirerede andre vinproducenter fra området til at vinificere såvel som markedsføre deres egen vin. Forinden havde størstedelen af Ribera del Dueros vinproducenter nemlig blot solgt deres druer til kooperativer, der vinificerede dem og solgte vinen i løs vægt. Som følge af den stigende interesse for området, ansøgte en lille gruppe vindyrkere om DO-status og Ribera del Duero blev endelig tildelt denne i 1982.
Sidenhen har Ribera del Duero udviklet sig betydeligt og er i dag hjemsted for nogle af Spaniens mest eftertragtede såvel som hædrede vine. Disse vine fremstilles hovedsageligt af regionens primære druevariant Tempranillo, der også betragtes som Spaniens "ædle drue", og har opnået stor international berømthed. Denne drue trivedes i Ribera del Dueros kontinentale klima med ekstreme temperaturer: varme somre og meget kolde vintre. Ydermere kan regionen i dag prale af et samlet vindyrkningsareal på næsten 20.000 hektar og ca. 300 vinerier. Områdets vinproducenter været dygtige til at udnytte regionens temperaturvariationer, herunder høje dagstemperaturer såvel som kølige nætter, til at fremstille velafbalancerede vine rige på aroma. De aromatiske vine er også et resultat af Ribera del Dueros høje beliggenhed (700-800 meter over havets overflade) og den alsidige jordbund, som består af ler, sand, kalksten, mergel og kridt. Ribera del Duero kan i dag konkurrere med Rioja og Priorat omkring at være det førende vinområde Spanien.
Druer:
90% Tempranillo & 10% Grenache
Indhold:
75 cl.